Piercing – Et overblik

Piercing er metoden, der ændrer i kroppen ved at skære eller stikke hul i en del af kroppen for at skabe en åbning, hvor et smykke kan bæres. Kropspiercing er blevet praktiseret siden oldtiden i hele verden. De ældste mumificerede rester man kender til, havde øreringe. Dette bekræfter, at selv 5000 år siden fandtes der ørepiercing. Næsepiercing går tilbage til 2500 f.Kr.

I den vestlige kultur har piercing vundet bred popularitet siden Anden Verdenskrig. Der kan være mange grunde til at pierce sig. I Indien udøver en masse mennesker det som en religiøs praksis. Andre anser piercinger for at være en form for oprør, mens det for nogle er en metode til at statuere sit selvstændige udtryk. En masse mennesker får piercinger som en del af deres popmoderne livsstil..

Moderne metoder til kropspiercing har fokus på at anvende sikre metoder og udstyr. Piercing har en række risici, såsom risikoen for infektion, allergi, dannelse af ar osv. En piercing er hovedsagelig et sår, og er derfor nødt til at blive passet som et sådant. Sikring af en hygiejnisk tilstand under piercingen og omhyggelig efterbehandling kan minimere piercingens risici.

Særlig forsigtighed skal også påvises med hensyn til de smykker, du bærer. De smykker, der anvendes til piercing, skal være anti-allergifremkaldende. Metaller som titanium, rustfrit stål osv. er meget egnede. Teflon-smykker kan bruges af dem, der er allergiske over for metaller.